Større er ikke altid bedre, og det skal Danmark høre.
De Smås Uge er en kampagne, der sætter fokus på de smås fordele, og hvorfor de er afgørende for en reel grøn omstilling.
I årtier har vi troet, at alle problemer løses ved, at vi vokser os ud af dem. Men størrelsesblindheden holder os fast i løsninger, der ikke virker. Derfor samler vi nu stemmer fra hele Danmark i én koordineret uge. Jo flere der bidrager, jo større effekt på debatten.
Deltag i samtalenHvad er De Smås Uge?
De Smås Uge er en koordineret presseindsats, hvor debattører, erhvervsledere, forskere og aktører sætter fokus på størrelse som en afgørende og overset faktor i den grønne omstilling.
Andre er allerede begyndt at skrive om det, men nu koordinerer vi indsatsen, for at skabe en større effekt på den offentlige samtale.
Hvorfor det er vigtigt lige nu
Problemet er størrelsesblindheden: Troen på, at større altid er bedre.
For der er ingen videnskabelig dokumentation for, at vi kan løse klima- og biodiversitetskrisen gennem vækst alene. Efter årtier uden succes, er det tid til at undersøge alternativer og stille nye spørgsmål.
Det er de spørgsmål, der kan ændre alt.
Sådan er du med i De Smås Uge
Der er flere måder at deltage på. Vælg den der passer til dig.
Hvis du vil skrive og debattere
Skriv en kronik, blog eller LinkedIn-artikel om størrelse, smådriftsfordele eller grøn omstilling i uge 4 (26.-31. januar).
Brug for hjælp? Vi leverer gerne udtalelser, statistik, kildehenvisninger eller feedback på dit udkast. Skriv til [email protected]
Jeg vil dele og engagere
Del budskabet på LinkedIn eller andre platforme. Brug hashtags #DeSmåsUge #Smådriftsfordele og tag os @houseofsmall . Vi er klar til at sætte gang i samtalen.
Har du læst bogen?
Kan du bruge bogen ' Smådriftsfordele' til at sætte fokus på et emne, der er vigtigt for dig, så skriv en kronik eller et opslag på dit foretrukne sociale medie. Det behøver ikke at handle om noget, der står i bogen. Vi sidder stadig klar til at deltage i samtalen, hvis du gør opmærksom på det.
Hvad skal du tale om?
Det bestemmer du selv. Som det nok fremgår er vi selv fascinerede af emner, som størrelse, selvbegrænsning og smådriftsfordele set i forhold til den grønne omstilling. Men det kan også være smådriftsfordele og stordriftsulemper i skolen, på sygehuse eller noget tredje.
Hvornår skal det ud?
26 - 31 januar. Jo flere der bidrager i samme uge, jo større effekt.
Praktisk
Det vil være en stor hjælp hvis du vil tagge @smådriftsfordele på LinkedIn og Instagram, så vi kan følge med og dele.
Vi kan fanges på:
[email protected]
Marcus@houseofsmall.org
Jeg har ikke læst bogen. Hurtig intro til smådriftsfordele.
Hvad siger andre om Smådriftsfordele
Hvad er smådriftsfordele?
Smådriftsfordele er et alternativ til den velkendte stordriftsfordele-teori. Fire konkrete fordele, der opstår ved at begrænse sin størrelse strategisk:
Håndgribelighed: Når beslutningstageren er tæt på opgaven, skabes grundlaget for kvalificerede beslutninger
Fleksibilitet: Mindre virksomheder kan lettere skifte retning og tilpasse sig forskellige behov og uforudsigelighed.
Ansvarlighed: Når man er tættere på konsekvenserne af sine handlinger, skabes grundlag for stolthed i arbejdet.
Resiliens: Små virksomheder kan opbygge buffere og styrke langsigtet overlevelse i stedet for at bruge ressourcer på kortsigtet vækst.
Hvem står bag?
De Smås Uge er organiseret af Marcus Feldthus og Oscar Haumann fra House of Small. I oktober 2025 udgav vi bogen Smådriftsfordele, som samler 6 års forskning i, hvordan virksomheder kan drive en radikal grøn omstilling gennem strategisk begrænsning. Nu samler vi stemmerne, der kan få størrelse på den offentlige dagsorden.